Malerfirmaet MV

Bagom Malerfirmaet MV

Hvem er vi egentligt?

Vores baggrund

Et familie firma, med fødderne solidt plantet på jorden og et skarpt planlægnings sind.

Malerfirmaet MV er et familiefirma der startede tilbage i 2020 med Bettina, Erik og Eriks søn som ansat og Bettinas datter der hjælper til i ny og næ. Siden dag et har vi haft vores fantastiske malerdrenge Martin og Mads som arbejder ud fra vores grundlæggende principper om kvalitet og kundeservice og er nogle fantastiske dejlige personligheder. Med en drøm om som selvstændige at levere den kvalitet i malerbranchen de ikke følte de kunne finde andre steder. Efter en periode søgte Eriks søn nye udfordringer, men vi samarbejder stadig.

Udviklingen af Maler MV har været en spændende rejse fyldt med passion for faget og mange timers hårdt arbejde for at nå vores mål. Med stærk sort humor, gode arbejdskollegaer og fantastisk teamwork har vi formået at skabe et malerfirma der kan levere til top karakter. 

Vi er et lille firma og derfor betyder vores kunder alt for os. Vi ønsker at du mærker i det færdige resultat, den ære vi sætter i vores arbejde og den kærlighed vi har til faget. Til dagligt drives firmaet af Erik og Bettina, der formår at have benene solidt plantet på jorden og et skarpt sind når det kommer til planlægning og udførelse. 

Både Bettina og Erik har en lang årrækkes erfaring som selvstændige udover Maler MV blandt andet i gartner og bolig udlejnings branchen. De er vandt til at planlægge og kvalitetssikre store opgaver og du kan i deres hænder være sikker på at blive guidet i den helt rigtige retning med et oprigtigt ønske om at hjælpe dig på vej til lige netop din malerdrøm.

Vi har jysk blod i årerne, hos os er en spade altså en spade helt uden fine fornemmelser. Og vi ønsker ikke at vildlede dig med fine og ligegyldige salgstaler, men derimod give dig vores ærlighed, oprigtighed, erfaring og kvalitet som vi har med fra vores egen livserfaring og uddannelse, for sammen at kunne skabe et smukt stykke malerarbejde som alle parter bliver glade for. Så kan vi sove trygt om natten. 

Lige meget hvor stor eller lille din maleropgave er, så er vi klar til at tage fatte pensel og gå i gang. Tøv ikke med at sige hej, vi glæder os til at høre fra dig.

Hej med dig. Her er vi!

Erik Hansen, indehaver af Malerfirmaet MV

Erik Hansen

Maler & indehaver

Skaber overblikket

Erik møder du oftest som den første når der skal gives tilbud på en opgave. Han er nede på jorden, afslappet og skarp til at guide dit projekt i den helt rigtige retning. Han har øje for detaljer og rigtig sort humor.

Bettina Dalgaard, regnskabschef i Malerfirmaet MV og indehaver

Bettina Dalgaard

Regnskabschef & indehaver

Firma "mor"

Bettina er mor med stort M i firmaet. Hun sørger for at velfærden er i top både hos kunder og ansatte. Derudover har hun en helt fantastisk smitsom livsenergi og en enormt bred vifte af livserfaring at tage beslutninger ud fra.

Martin Mørup

Maler

Bringer smilet på border

Med Martin i nærheden er der aldrig en dårlig arbejdsdag. Han får arbejdet gjort på mest professionelle vis og formår samtidig at bringe humøret i top selv på den mest grå kedelige regnvejrsdag.

Mads Olsen

Maler

En tekst om Mads er på vej...

Beskrivelse af Mads er på vej…

Samtalen om dit
projekt starter her

Udfyld formularen med dine drømme og ønsker til dit malerprojekt, eller hvis du blot har spørgsmål. Så finder vi ud af hvordan vi bedst kan hjælpe dig med at komme i mål og vender tilbage med et tilbud. Husk at jo mere information du giver os, jo bedre og hurtigere kan vi hjælpe dig. Vi venter spændt på at høre fra dig!